I dag starter VM i BBQ grill i Memphis, Tennessee, hvor vores helt eget danske landshold skal forsvare de rød-hvide farver i den tre dage lange grillkonkurrence om trofæet og titlen som verdensmester i grill. Lars, Anders og Ole er inviteret med af Weber for at dække hele turen og efterfølgende klippe 2 dokumentar udsendelser sammen til dansk TV.
Med teams som Getting Piggy With It, Serial Grillers, South Pork og ikke mindre end 250 andre hold er modstanderne klar til at dyste i 11 kategorier, hvor det i kampens hede må føles som barbecue på steroider. Selv med amerikanske grillanlæg, hvor der er indlagt vand, el, musik og et utal af køkkenfaciliteter, melder alle at de er klar og ikke er bange for den hårde konkurrence på den anden side af Atlanten. Alle mand (og 1 dame) mener selv at de kan vinde, fordi vi er en nation – en af de eneste – der griller med låg, og vi skal vinde ved at bruge låget! Så med en indsats på 100% og en grill på 100° er vi også sikre på, at holdet nok skal servere smagsoplevelser ud over det sædvanlige. Go Danmark !!
Dagen i dag byder også på åbningen af det legendariske koncept Ms. Piggie Idol. Konkurrencen, hvor holdets flotteste ”gris” får muligheden for at vise verden sit sangtalent. En konkurrence, hvor deltageren iklædes et grisekostume og i bedste Memphis stil foran publikum skal fremføre en sang eller sketch og vinde deres begejstring. Vi har selvfølgelig indstillet vores egen Anders til konkurrencen. Han er om ikke andet firmaets ”praktiske” gris ;0) Om han formår at hive en sejr i land til Danmark må talentet og tiden vise… vi følger selvfølgelig sagen på tæt hold.