Lars Kristian Mikkelsen er taget på en landsdækkende Dialogrejse med sin film ”Træneren” og den tilhørende Skolepakke ”Træneren i Skolen”.
Både film og Skolepakke er en del af den enorme undervisningskampagne Mikkelsen+ko og Zentropa netop har skudt i gang med støtte fra NDS, Danmarks Radio, TV2, Trygfonden, FilmFyn, Danmarks Idræts-Forbund, Tuborgfondet, Undervisningsministeriet v/ Tips- og Lottomidler, Red Barnet, OAK Foundation Denmark & Centret for Undervisningsmidler.
- Med undervisningskampagnen sætter vi fokus på seksuelle krænkelser af børn og unge i idrætsmiljøet. Emnet er både tabu-belagt og er hidtil ikke berørt i dette omfang.
På hjemmesiden www.traeneren.dk møder du to piger, der begge er blevet groft forulempet af deres håndboldtræner. Du møder også Niels, som deler navn med hovedpersonen i filmen Træneren.
Resten af Mikkelsen+ko ønsker Lars god rejse!