Man skulle være noget af et skarn, hvis man ikke benytter sig af at have en fotograf rendende, der også er uddannet tømrer! Så det har vi gjort her hos Mikkelsen+ko.
Fotograf og tømrer Frank Møller har netop færdiggjort et nyt kontor på førstesalen, hvor Lars Kristian Mikkelsen fremover vil holde til.
Det er kun små tre uger siden, at Frank tog håndværkertøjet på. Projektet tog så hurtigt fart, at der ikke engang var tid til at holde rejsegilde. Der vil dog blive taget revanche, når kontoret officielt erklæres arbejds- og indflytningsklar fredag d. 8. april.