Det var den blanding, der sikrede Hygind Smedie overvældende respons på deres indbygningsspær ved årets dyreskue i Odense.
Mikkelsen+ko stod for designet af standen, der tronede højt på pladsen og lokkede nysgerrige landmænd til fra alle ender af pladsen.
”Jeg har fået en masse forespørgsler på dyrskuet, og indtil nu skal jeg ud og besøge omkring 24 steder, hvor Hygind Smedie skal se på mulighederne for indbygningsspær,” fortæller direktør i Hygind Smedie, Erik Sneftrup.
Standen, der bestod af en 7 meter lang og 4 meter høj konstruktion af indbygningsspær, var designet med tekst og billeder af Hygind Smedies tidligere projekter med indbygningsspær – dokumenteret af Mikkelsen+ko’s fotografer: Lars Mikkelsen og Daniel Rasmussen.
En til de små grå
For at bryde med det hårde stål fik Lars Mikkelsen idéen at sætte en lille, gammel grå Ferguson midt i udstillingen. Den fungerede ikke kun som blikfang mellem stålet, den blev også hurtigt et samtaleemne blandt de ældre besøgende på pladsen.
”Der blev udvekslet historier fra gamle dage, mens ungerne kravlede rundt på traktoren. Den var noget af et hit,” siger Erik Sneftrup.